Spørgsmål & svar om barbering

Bedøm denne side

De fleste mænd ved meget om politik, erhvervsliv, vin og sport – men de er en smule forvirret med hensyn til klassisk barbering. Det vil vi prøve at hjælpe med, her finder du svar på de mest almindeligt stillede spørgsmål.



Q
: Bør jeg barbere med eller imod skæggets groretning?

A: Størstedelen af alle barberinger bør udføres i skæggets groretning (hyppigst nedad, men undertiden, eksempelvis i andet pas kan barberingen udføres diagonalt)
Det er vigtigt, at du selv finder ud af, hvilken retning dit skæg gror. Du skal være opmærksom på, at skægget kan vokse i forskellige retninger i ansigtet - føl efter med fingerspidserne og mærk, hvilken retning. I slutningen af barberingen kan det kræve barbering mod skægretningen for at komme ”stædige” pletter til livs, pas på ikke at skære dig.

Q: Hvad skal jeg vaske mit ansigt med forud for barbering, er almindelig sæbe OK?
A: Før vi besvarer spørgsmålet, så skal du selv tænke på alle de steder, hvor sæben har været brugt inden den havner i dit ansigt. Når du har tænkt over det, så vil vi sige, at det eneste rigtige, er at bruge er en ansigts rens forud for din barbering. Disse produkter er specielt udviklet til ansigtspleje og fjerner blidt og nænsomt fedt og talg fra huden.

Q: Hvad bør jeg vide om / søge i en aftershave?

A: De mest traditionelle aftershaves har et stort indhold af alkohol, som er velegnet til mænd med normal hud. Aftershave / barbersprit virker bakteriehæmmende og desinficerende efter barbering. De fleste mænd bruger desuden barbersprit, som en herreduft / cologne med deres favoritduft. 

Mænd med sart og følsom hud bør IKKE anvende en barbersprit da den udtørre huden. De bør, som alternativ anvende en god nærende og fugtgivende aftershave lotion, der beroliger og plejer huden efter barbering.

Q: Er der forskel på barberskrabere (razors)?
A: Ja, der er forskel. Nogle af de nye flere klinge mærker skærer skægget lettere end før. Hvis de anvendes korrekt, så kan du reducere antallet af barberinger og minimere hudirritation. Et alternativ, er at anvende en DE Safety Razor (den gammeldags barberskraber), der både er økonomisk og mere hygiejnisk at anvende. At barberer sig med en DE (Double Edge) Safety Razor med lukket kam kræver en vis øvelse, men, når du først har teknikken, så får du den tætteste og glatteste barbering og så er der mange penge at spare på barberbladene.

Q: Behøver jeg en barberkost, og hvad gør den?
A: Du behøver ikke en barberkost for at få en god barbering, men for mange mænd er barberkosten det bedste værktøj, når de skal barbere sig. Barberkosten hjælper med at røre en god barberskum, løfter genstridige skægstubbe så du undgår indgroet hår og giver ansigtet en let massage / ex foliering så barberskraberen let og ubesværet glider over huden. Desuden, ser det lidt blæret og maskulint ud, med en flot barberkost på badeværelset.

Q: Er nøglen til at få en god barbering, at bruge masser af barberskum?
A: Nej, overskydende barberskum er blot spild af penge!  Vi anbefaler, at bruge en god glycerin-baseret  barbercremebarbersæbe eller barber gel. (det er ikke nødvendigt at bruge så meget barberskum, at du ligner Julemanden)

Q: Hvor ofte skal jeg skifte mine barberblade?
A: Den bedste barbering får du, hvis du skifter dine barberblade efter 5-7 barberinger. Det er også vigtigt, at rense barberbladet under varmt vand efter hver barbering.

Q: Hvad forårsager razor burn (røde knopper) og hvordan kan jeg slippe af med det?
A: Læs meget mere om, hvordan du kommer razor burn og skægpest til livs. Læs det på bloggen Barbering for feinschmeckere


Q: Hvor lang tid tager en ”stor” barbering?
A:
Det er svært at sige, nogle mænd nyder at barbere sig, tager en god whisky med på badeværelset samtidig med, at de høre radio og bare nyder lidt tid for dem selv, samtidig med, at de får en herre barbering og føler sig velplejet. Andre vælger måske bare at få barberingen overstået i en fart. Følger du vores guide ”den perfekte barbering” så skal du bruge mellem 10-12 minutter. Læs mere om barbering på bloggen Barbering For Feinschmeckere


Gå tilbage til siden Grooming Tips


NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder og tilbud max. 2 x pr. md.

  • 10 % rabat på din næste ordre.
  • Tips og gode råd om barbering.
  • Din E-mailadresse bliver hos os.

VI TILBYDER
- Fragt 35 kr.
- Fragtfri levering ved køb over 699 kr.
- Levering 1-3 dage.
- 14 dages fuld returret.
KONTAKT
Gentlemen´s Bazaar
Syrenvænget 12
4160 Herlufmagle
Tlf. 51 25 13 99
E-mail: info@gentlemens-bazaar.dk
CVR-nummer: 31336333

Her kan du betale med:

Levering:
Webshop 2
Cookies er nødvendige for at vores webshop kan fungere. Ved at bruge vores webshop accepterer du brugen af cookies. Læs mere her

Klik her for vores mobilside